← Tilbage til PantStatus

Privatlivspolitik

Sidst opdateret: 8. november 2026 (hosting og installation som app). PantStatus er en pilotside. Her kan du se, hvilke oplysninger vi behandler, og hvorfor.

Hvem er ansvarlig?

Kasper Christoffersen (privatperson). Kontakt: kasperchristoffersen7@gmail.com.

Hvad vi ikke gør

Kortet og din IP-adresse

Siden henter først kortbilleder, når du trykker "Vis kortet". Billederne kommer fra Esri (ArcGIS, USA). Din IP-adresse og oplysninger om din browser sendes dermed til Esri, fordi det er nødvendigt for at vise kortet. Det sker kun efter dit klik, og dit klik er dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a). Du kan trække samtykket tilbage ved at lukke siden. Du kan bruge listen over butikker uden kortet. Se Esris egen politik på esri.com.

Selve kortprogrammet (Leaflet) og skriften (Inter) ligger på denne side og hentes ikke fra tredjepart.

Hvis du sætter hak i "Husk mit valg", gemmer din browser et lille tegn (kaldet ps_map) på din enhed, så kortet vises automatisk næste gang. Det er ikke en cookie, og det sendes ikke til os. Du kan slette det med knappen "Glem mit kortvalg" nederst på siden. Husker siden dit valg, sendes din IP-adresse til Esri, hver gang du åbner siden.

Adressesøgning

Hvis du skriver en adresse i søgefeltet og trykker Enter, sendes den tekst, du har skrevet, og din IP-adresse til OpenStreetMap-fonden (søgetjenesten Nominatim) for at finde adressen. Det sker kun, når du trykker Enter, og dit tryk er dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a). Vi gemmer ikke det, du søger på. Almindelig søgning på butiksnavne og vejnavne i listen sker kun i din egen browser. Se OpenStreetMap-fondens egen politik på osmfoundation.org.

Installation som app

Siden gemmer sine egne filer (kode, skrift og ikoner) på din enhed, så den åbner hurtigere og kan sættes på hjemmeskærmen. Det indeholder ingen personoplysninger, og status, kort og adresser gemmes ikke. Du kan slette det ved at rydde websitedata for siden i din browser.

Hosting (Netlify)

Siden ligger hos Netlify, Inc. (USA). Når du åbner siden, behandler Netlify din IP-adresse og tekniske oplysninger om din browser i sine serverlogs, fordi det er nødvendigt for at sende siden til dig. Netlify er vores databehandler.

På gratis planen sætter Netlify en lille etiket ("Powered by Netlify") ind nederst på siden. Den er ikke noget, vi har lavet. Så vidt vi kan se i etikettens kode, sender den ikke data afsted og sætter ingen cookies, men den kan gemme et valg i din browser. Du kan se mere i Netlifys egen politik på netlify.com.

Rapporter og status (database)

Når siden åbnes, hentes den aktuelle status fra vores database hos Supabase (server i Stockholm, EU). Din IP-adresse og browseroplysninger er derfor synlige for Supabase, som er vores databehandler. Det er nødvendigt for, at siden kan vise status.

Når du trykker "Fungerer", "Problem", "Ude af drift" eller "Her er ingen pantautomat", gemmes: hvilken butik, hvilken status og tidspunktet. Vi bruger meldingerne til at vise status og til at vise, om en butik har en automat. Det sker uden navn og uden din position. For at forhindre spam og falske rapporter gemmer vi desuden en krypteret kode (en såkaldt hash), som er udledt af din IP-adresse. Den kan ikke bruges til at se din IP-adresse, og den slettes automatisk efter 30 dage. Selve rapporten (butik, status, tidspunkt) gemmes i 12 måneder, så vi kan se mønstre over tid, og ligger derefter kun anonymt.

Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at drive en pålidelig statustjeneste og forhindre misbrug (GDPR art. 6, stk. 1, litra f). Du kan gøre indsigelse ved at kontakte os.

Tilmelding

Når du trykker "Kontakt os på mail", åbner din egen mail-app med en færdig mail til ovenstående adresse. Siden sender ikke selv noget. Hvis du sender mailen, modtager jeg dit navn, din mailadresse og de oplysninger, du selv skriver (fx butiksnavn). Mailen ligger i min Gmail-konto (Google). Jeg bruger oplysningerne til at give dig besked om pilotprojektet og til at svare dig. Retsgrundlaget er dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a), som du giver ved at sende mailen.

Jeg gemmer mailen i 12 måneder eller til du trækker dit samtykke tilbage, og sletter den derefter. Jeg videregiver ikke oplysningerne til andre.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og til at gøre indsigelse. Skriv til os på kontaktoplysningerne ovenfor. Du kan også klage til Datatilsynet.

Om butikkerne på kortet

Butikkernes navne, placeringer og åbningstider stammer fra OpenStreetMap (© OpenStreetMap-bidragydere, licens ODbL). Åbningstider er skrevet af frivillige og kan afvige fra de rigtige. Vi har ikke bekræftet, at butikkerne har pantautomater. PantStatus er et uafhængigt projekt og er ikke tilknyttet butikkerne eller Dansk Retursystem.